A drawing a week – 2/52

Jeg er hoppet med på en udfordring, som går ud på at lave en tegning om ugen i hele 2015. Jeg er allerede bagud med 2, så vidt jeg kan regne ud, men det det skal jeg nok få indhentet.

Mit håb er, at denne udfordring vil give mig lejlighed til at eksperimentere lidt mere, samtidig med at jeg gerne ville blive lidt mere produktiv (læs: hurtigere).

Her er et lidt forsinket resultat af tegning 2/52.

The encounter-web2

“The encounter” kan nu købes i shoppen.

Bund

 

Reklamer

Messeliv

Der sker mange og store ting for dette lille enmandscirkus i disse dage. Jeg ville ønske at jeg kunne undskylde stilheden herinde med alt det nye, men jeg indrømmer blankt at det skyldes generel manglende overskud og nedprioritering. Og så behøver vi ikke tale mere om det…

Jeg er netop hjemvendt efter 3 dage på Northmodern i Bellacentret, hvor jeg havde en stand på Deisgn Market-delen på messen. Det er første gang, at jeg deltager i en messe og selvom jeg, af flere forskellige grunde, ikke solgte så meget, har jeg alligevel fået en masse med hjem derfra. En masse ting at tænke over. Jeg havde i 3 dage den bedste mulighed for at kigge en masse dygtige mennesker over skuldrene, for at se hvordan de håndterer deres små virksomheder. Så nu har jeg fået en masse ideer og tanker til hvordan jeg selv kan skubbe Gefiltefish godt i gang. 2015 bliver et godt Gefiltefish-år, kan jeg mærke.

Men messelivet er ikke slut endnu, for om 10 dage tager jeg til Herning og deltager i Formlandmessen i 2 dage. De har i år skabt et område kaldet Slow Luxury, som vil bestå af en lille udvalgt skare af designere og illustratorer mm, der hver især vil have en lille arbejdende stand. Jeg deler min stand med tekstildesigneren Astrid Skibsted, så vi har to dage hver og vi har begge tænkt os at optræde med noget garn.

IMG_2341
Min plet!
IMG_2346
Min stand! (Altså noget af den…)
IMG_2344
Velfortjent og tiltrængt burger øl på Bella Sky efter standopsætning.
IMG_2365
Hængehoved…
IMG_2358
Tidsfordriv mellem kunderne.

 

Jeg er spændt på at se hvad disse messer bringer med sig. Udover stof til eftertanke, gjorde det jo ikke noget med et par nye forhandlere og nogle sjove samarbejder.

Bund

 

Danish Art Prints – ART VERSUS DESIGN

Tilbage i maj i år, blev jeg spurgt om jeg ville deltage i et bogprojekt (jeg lavede en lille cliffhanger om det her). Det skulle være en ‘coffee table book’ og skulle (i forord og kommentarspor) diskutere grænselandet mellem kunst og design og vise en udvalgt skare af danske ‘artprinters’, sagde de. Jo tak, sagde jeg.

Og nu er den her så. I al sin lækkerhed. Og fyldt med virkelig dygtige kunstnere og designere, som jeg er både stolt og glad for at være i selskab med. Udover at se værker af alle de deltagende, kan man også læse om kunstnernes tanker omkring deres arbejde, arbejdsproces og om hvad der er kunst vs. design. Interessant læsning, siger jeg bare! Det er WhatWeDo, et københavnsk design studio, der står bag bogen og jeg er fuld af respekt for det kæmpe arbejde de har gjort.

Bogen i sin helhed blev afsløreti torsdags, da WhatWeDo havde inviteret til book launch i deres lokaler i Nansensgade. Der var bobler, cupcakes og flødeboller i massive mængder og ikke mindst oplagt lejlighed til at få hilst på hinanden og få sat ansigt på de dygtige mennesker bag de flotte værker.

Skulle du have lyst til at eje den lækre bog, så findes der en forhandlerliste lige her. Her kan du også finde links til alle de deltagende kunstnere.

Pæn med pæn på! Bogen er stofindbundet med præget skrift.
Pæn med pæn på! Bogen er stofindbundet med præget skrift.
Bogside
Den ene side af mit opslag.
Bogsignering
3 bøger var udlovet i en giveaway og de blev signeret af alle. Så prøvede man også lige det…

Signeret

Karina
En lige så stolt og glad Karina Bækkelund.

 

Bund

Designcellerne & Upcomers

Det bliver en travl november måned for mit vedkommende i år. Men også en overordentlig hyggelig en af slagsen. Jeg har nemlig hele to julemarkeder på programmet!

Først fortsætter Karina Bækkelund og jeg, hvad der nu vist godt kan kaldes en tradition og deler celle på Designcellernes Julemarked i Fængslet, Horsens. Det sker den 22.-23. november og vi kan godt garantere at det bliver drønhyggeligt! Derudover har vi også brygget på en lille fælles juleoverraskelse til begivenheden. I får et lille sneak peek her…

Karina og Mette

Weekenden efter gælder det så Upcomers julemarked i Vejle. Det er helt nyt for mig, som i at jeg ikke engang har været der som besøgende, så det er jeg selvsagt meget spændt på. Det starter allerede om fredagen, hvor byen holder ‘Vejle by Night’  og da julemarkedet er placeret i shoppingcentret Mary’s på Gågaden skulle der nok være basis for en god shoppeoplevelse. Upcomers strækker sig over tre dage fra den 28. til 30. november.

Jeg har allerede været igang med at lave julekort og ophæng til lejligheden, så julen har indfundet sig ualmindeligt tidligt for mig i år. Normalt plejer det først at ske omkring en uge før den 24/12.

Julefjols

Julekort

 

Bund

Besættelse og nye tiltag…

Der er sket ting og sager henne i min virtuelle butik. Det hænger en hel del sammen med min seneste besættelse: Vævning. Vævede vægtæpper er efterhånden ingen nyhed, hverken på Instagram eller i blog-land. Og snart heller ikke i Gefiltefish-land. En kvik søgning på Pinterest viser også at trenden vokser og vokser og tilsyneladende findes der rigtig mange dygtige vævere ude i verden, så det er svært ikke at blive inspireret og få blod på tanden. Jeg er derudover også ved at lære mig at lave macrame (knytte) og de to håndværk klæder faktisk hinanden ganske godt, synes jeg.

Men som sagt, er der sket lidt ændringer i shoppen og det gør at der nu findes en kategori for Fiber Art. Her vil løbende blive tilføjet nye vægophæng, efterhånden som besættelsen udvikler sig, så kig endelig forbi med jævne mellemrum.

Desuden er mine føromtalte origami-halssmykker nu også at finde i butikken.

IMG_1190

IMG_1187

IMG_1202

 

IMG_1280

 

English recap // I am, like the rest of the world, it seems, obsessing on woven wallhangings. I recently started weaving and has now added macrame to my obsession. So I have expanded my virtual department store and added a new department for Fiber Art. You should really check it out! If you live outside of Denmark and want to buy something, all you need to do is send me an email, and I will inform you on the shipping cost.

Bund 

 

 

Bund

Efterår, kom nu!

I det kommende efterår kommer der til at noget stort i denne lille Gefiltefish-verden. Mere om det, når vi nærmer os. I den forbindelse fik jeg lavet nogle helt utroligt fede billeder af min dygtige veninde Pia, som også står bag designet af både denne blog og min shop.

Jeg synes de er SÅ flotte og jeg glæder mig til at se hvordan de ser ud på tryk (fangede I hintet? ;-) ).

After hours-petrea-gefiltefish-web-620 undercover fox org-web-620

 

Bund

Billy and the girls

Billy had always been popular among the girls. Even the ones living under his bed at the ward…

Billy

Billy2

 

Hvis denne blog var en hund, var jeg for længst blevet meldt til dyreværnet for grov forsømmelse og frataget retten til dyrehold. Heldigvis er jeg bedre til at holde dyr end blog. Åbenbart…

Nu tager jeg mig lige sammen og prøver at holde lidt liv i den. Sårn’ i mangel af kæledyr og fordi jeg alligevel heller ikke har lyst til at lade være. Så vi ses snart igen! Hej hej!

Bund