Julemarked i retrospekt

Hold nu op, hvor har det bare været dejlig weekend! Designcellernes julemarked er vel overstået for i år og jeg tør godt at betegne det som en succes. Der var stuvende fuld af mennesker fra vi åbnede til dørene blev lukket og selvom salget kunne have været bedre, blev det til fulde opvejet af den hyggelige stemning og alle de søde mennesker jeg har mødt gennem weekenden. Mere af det, tak!

Og så var der jo også bare noget specielt ved at sidde der i det gamle fængsel i Horsens, som så helt autentisk (og lidt uhyggeligt) ud. Om det så var helt ned til de små griflerier man kunne finde alle vegne fra de frustrerede banditter der har siddet der gennem tiden. En ret sjov og anderledes ramme for en ellers så festlig og fredelig event. Jeg håber bestemt ikke det bliver det sidste marked jeg kommer til at deltage i der.

Jeg må indrømme at jeg ikke var så flittig til at få taget billeder af alle de fine ting man kunne se rundt omkring på gangen, men tiden fløj også afsted. Det gør den jo som bekendt, når man er i godt selskab og det var jeg i den grad! Jeg var jo så heldig at dele celle med min fine veninde og dygtige illustrator Karina Bækkelund og det var en sand fornøjelse. Karina var noget bedre til at få taget billeder end jeg, så hvis I vil have mere marked så vil jeg anbefale at smutte forbi hendes blog. Men her følger en lille kavalkade…

Julemarked4 Julemaked3 Julemarked2 Julemarked1 Julemarked5 Julemarked6 Julemarked7 Julemarked8 Julemarked9 Julemarked10 Julemarked11

 

Ovenpå en hel del forberedelser er det nu blevet ‘hverdag’ igen, så nu skal resten af december kun gå med afslapning, julepyntning og gaveindkøb, krydret med lidt hygge-krea-projekter indimellem. Det bliver en god måned!

 

 

Reklamer

3 meninger om “Julemarked i retrospekt

  1. Det bliver nemlig en rigtig god måned, ja!

    Desværre missede jeg markedet i weekenden grundet sygdom. Det er jeg smadder ærgerlig over, ville nemlig enormt gerne have været forbi og se jeres fine ting – i de særlige rammer. Kan sagtens forestille mig, at stemningen har været helt særlig der.
    Jeg er glad for at høre det gik jer godt – I laver også begge meget fine sager!

    Kh. Louise

    1. Tak skal du have Louise. Ja, det var superærgerligt at du ikke kom – jeg havde glædet mig til at sige hej til dig igen. Men jeg håber du har fået det bedre.
      Som skrevet håber jeg ikke det var sidste gang vi fik lov at være med på markedet, så du må tage revanche til foråret :-) Og det sted skal næsten opleves.
      Håber du nyder julemåneden so far :-)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s