Lidt om julemarked og taknemmelighed

Som jeg nævnte kort for ikke så længe siden, er jeg sammen med Karina Bækkelund blevet udvalgt til at udstille på julemarked i Designcellerne i Fængslet, Horsens den 30/11 – 1/12. Noget jeg glæder mig helt ustyrligt til!

Nu er sløret så blevet løftet for hvem der ellers skal udstille og man må sige at vi er kommet i fornemt selskab. Der er både navne jeg kender til og nogle jeg ikke kender, men fælles for alle er, at det er nogle virkelig dygtige kunstnere og designere der deltager, så jeg er mildest talt beæret. Den komplette liste over udstillere kan du se her:

1375777_552846541452716_1227860875_n

Så jeg er nu igang med at producere og udvide sortimentet, så jeg kan være klar med en masse lækre sager til markedet. Jeg er pt igang med puder og tehætter, men satser også på at introducere en ny jakkemodel. Eller skal vi kalde den en cardicoat. Den er dog stadig under konstruktion.

Jeg vil også meget gerne have lidt nye illustrationer med. Og faktisk har den giveaway jeg søsatte først på ugen kun bestyrket den tanke. For hold nu op!, hvor har jeres mange positive reaktioner overvældet mig. De fleste af jer der deltager, vil helst eje et af danseparrene eller pigen med hørebøffer. Og det er kommet fuldstændig bag på mig. Det er det virkelig!

Jeg lavede ‘Danserne’ allerede i sommer, men har været meget tilbageholdende med at sætte dem til salg. Hvorfor? Fordi, tror jeg selv, at de faktisk, udover at være den type illustration jeg holder mest af at lave, også er dem der allermest afspejler min stil og streg. Og derfor er det så meget mere sårbart og grænseoverskridende at lægge dem ud til offentlig beskuelse og, ikke mindst, vurdering. Men I gjorde min frygt til skamme og jeg er kun blevet bekræftet i at fortsætte med at lave det jeg helst vil. Så det er jeg jer meget taknemmelig for.

Illu2

Hvis der sidder nogen derude nu og tænker: “Hvaffor’n giveaway!?” så kan man altså stadig nå at lege med. Helt indtil onsdag aften, den 16. oktober. Bare klik her! Og fordi jeg er så superglad for at så mange vil være med og for alle de skønne kommentarer der er fulgt med, har jeg besluttet at trække en ekstra vinder. Så dér blev chancerne lige endnu større! Men skynd jer. Imorgen er det mandag, og to dage efter er det onsdag…

Ha’ en hyggelig søndag aften.

 

 

Advertisements

8 meninger om “Lidt om julemarked og taknemmelighed

  1. Jamen altså kære Mette – Stort tillykke! Ja det er da nogle fantastisk brands – Karina & du skal helt sikkert nok lyse op mere jeres fantastiske designs:-) En cardicoat? Lyder sindssygt spændende, du er altså så idérig, så hvis ikke du skulle komme på den idé, hvem skulle så:-) Ha en super smuk weekend, når tid er:-)

    1. Tak skal du have, søde Mette :-) Ja, vi vil i hvert fald gøre vores til at lave en smækkerlækker stand, som man ikke kan undgå at misse. Der skal nok komme meget mere om cardicoats og hvad jeg nu ellers når at finde på inden da. Og rigtig dejlig weekend til dig også! :-)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s