Noget om spidse albuer

Eller… måske rettere sagt; manglen på samme.

Jeg har idag fået en tiltrængt, men kærlig peptalk af min kollega/veninde, der i korte træk handlede om, at begynde at bruge lidt mindre tid på det jeg allerede er god til og mere tid på det jeg ikke er så god til. Det kunne være matematik, men det gider jeg godt nok ikke at bruge min tid på. I dette tilfælde er det kunsten at promovere mig selv og det jeg laver, som lader en del tilbage at ønske og som jeg skal til at træne i.

Faren (for én der ikke lige behersker kunsten så godt) ved at bevæge sig dagligt i blogland og på Instagram, er at jeg ofte må se mig overhalet indenom af en masse dygtige og kreative mennesker, som forstår denne disciplin meget bedre end jeg. Mennesker som kommer ud i verden med deres produkter og deres kunst. Som netværker, får kunder/forhandlere og får deres navn, og ikke mindst produkt, slået fast. Det kan, på en dårlig dag, godt give lidt vrøvl med selvtilliden, men på de fleste dage får jeg egentlig mest bare spat af mig selv. For jeg ved rent faktisk godt at jeg også kan noget og at jeg har noget at tilbyde. Jeg har mange års håndværksmæssig erfaring og en uddannelse at hænge den hat på. Jeg fangede bare ikke lige dén med markedsføring og købmandskab, da det var på skemaet. Og jeg glemte også undervejs at gro mig nogle spidse albuer og ‘networking skills’. Det er bare to skidesvære ting at gro, når man egentlig er hende den introverte stille type, der hellere sidder hjemme og nørder med tuscher og blyanter, end går ud i verden og gør opmærksom på sig selv.

So. What to do? Tja, måske begynder man lige så stille at stikke hovedet udenfor komfortzonen… Pipper lidt mere og højere end man plejer. Og tror på, at hvis andre kan få succes med deres kram, så kan man jeg vel også. Gør man ikke?

Rod

 

 

Advertisements

17 meninger om “Noget om spidse albuer

  1. Har det på præcist samme måde. Synes det er vild svært at sælge de ting man selv har lavet, uden at lyde for selvfed. Tror ikke andre opfatter det sådan (håber jeg), men at det kun er mig selv der synes at jeg lyder sådan.
    Men det kræver sgu øvelse, har heldigvis lidt fra min arbejdstid i diverse butikker. Men har da rigtig meget at lære endnu.

    1. Godt at høre at jeg ikke er den eneste. Jeg har nemlig også følelsen af at komme til at lyde selvfed, men sådan er det nok hvis man er typen der tænker over hvad andre mener om én ;-) Det er nok bare noget man skal lære at hoppe op og falde end på…

  2. Søde Mette jeg synes du gør det rigtigt godt :-) Ting tager bare tid, det handler også at have en god portion tålmodighed ;-) Men bloggen og Instagram er helt sikkert en god måde at komme frem på – Du skal være glad for at du har muligheden, jeg ville ønske jeg var i dit sted :-) Kh Pia

    1. Jeg er skam også glad for muligheden ;-) Og din tid skal nok komme igen. Altså tålmodighed er jo ikke det jeg har mest af, men selvfølgelig skal det have tid. Lidt benarbejde skader dog ikke og dér skal nok arbejdes lidt mere :-)

  3. Dejligt med nyspidsede albuer ;-)
    Håber du holder ved de nye tanker.. -De lyder bestemt brugbare!
    Og hey, måske du skulle prøve kræfter med FindersKeepers?! Så vidt jeg har kunnet snuse mig frem til er noget af det sidste de mangler til Aarhus markedet er design tøj og tekstiler… Altså mangler de jo dine fine jakker ;-)

    1. Karina Bækkelund og jeg søgte faktisk om en fælles stand til FindersKeepers, men fik afslag. Så de har vel ikke ment at mine jakker passede ind :-/ Men ellers kunne det være super med et lille marked, så man kunne komme ud og blive set lidt ;-)

  4. Ti hi søde. dejligt at høre at det kunne bruge og at jeg ikke var for hård ;-) Og bare frem med de spidse albuer for du er pisse dygtig.

  5. Ja søde Mette det skal nok komme – Det er jo nok ligesom det, at starte en blog, tvivlede på et tidspunkt om jeg nogensinde ville få nogle læsere, men kommer tid kommer læsere – Og for dit vedkommende skal der også nok blive rift om dine kreationer, hvis der ikke allerede er det. Er du også du etsy? Der er jo også et godt netværk at finde:-) Puster medvind din vej kære Mette

    1. 1000 tak søde Mette. Medvind kan man altid bruge :-) Og du har ret, jeg var også utålmodig med læsere, men det går jo også fint med det efterhånden. Jeg er ikke på Etsy – endnu… Har ikke helt kunne overskue at sætte mig ind i det, men det kan da godt være jeg skal kigge lidt nærmere på det igen. Tak for pustet :-)

  6. Årh. Kender (desværre) selv hvert et ord. Faktisk så meget at jeg selv lige blev nødt til at kommentere det (også dit indlæg) i et indlæg hos mig..

  7. Av av, den ramte plet! Kan 100 følge dig. Herhjemme er det min mand der forsøger at sparke lidt mere mande jeg-er-den-bedste-og-kan-tage-det-langt attitude i mig. Jeg øver mig :-)

    1. Hej Ulla. Det trøster altid lidt at vide. at man ikke er den eneste. Og vi kan bestemt godt lære noget af de mandfolk (indimellem ;-)). Desværre (lige i denne sammenhæng) er manden her i huset selv en kunstnertype, som ikke er så god til at komme frem i lyset med sine talenter, så vi er et kønt par. Men vi er gode til at kloge os på hinandens vegne ;-)

  8. Hej Mette. Hvor det glæder mig at læse dine ord! Og jeg glæder mig sådan til at følge dig og se hvad du kan drive det til. Har lige fundet dig via instagram. Synes du laver nogle fantastiske ting og er af den overbevisning at det er langt vigtigere end spidse albuer. Dine ting holder i længden og man kan godt komme frem i verden selv om man ikke pløjer nogle ned undervejs. ( Det bliver jeg selv nødt til at tro på. ) Håber at møde dig i Horsens da jeg også skal i fængsel ;-) Jeg kom hverken med på finders keepers eller edition så jeg håber dette bliver en kanon succes. Er ihvertfald fald glad for at læse at du og bækkelund skal med. Glæder mig til at møde jer begge. MVH Heidi Vandal

    1. Hej Heidi.
      Først og fremmest 1000 tak for din opmuntrende kommentar. Jeg har fulgt dig et stykke tid på IG og derfor glæder det mig også meget at du skal med i fængsel, for du er vanvittig dygtig! Jeg er sikker på at det bliver superfedt og er det helt rigtige sted for os ;-)
      Jeg deler fuldstændig din overbevisning og intet ligger mig i virkeligheden fjernere end at bane mig vej med rundsave, så jeg vælger, som dig, også at tro på at det, at holde i længden er bedre i den sidste ende.
      Vi skal da helt sikkert stikke hovederne sammen når vi kommer til Horsens! :-)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s