DIY: Rope/yarn necklace

Hermed første skud på stammen af forårets/sommerens statement halskæder.

(Inspirationen er hentet fra et billede fundet på Pinterest – desværre har jeg ingen kilde til det)

Rope:yarn necklace8

Jeg havde den på på arbejde forleden dag, og man må sige at den gør opmærksom på sig selv. Den blev kommenteret og komplimenteret af folk som ellers ikke normalt gør så meget i den slags løjer. Så umiddelbart lever den op til navnet “statement”, vil jeg mene.

Og så er den både nem og hyggelig at lave, så da jeg alligevel var igang lavede jeg endnu én – dog mere enkel. Så kan jeg bruge dem sammen, hvis jeg vil have lidt flere farver (og lidt mere opmærksomhed…).

Rope:yarn necklace6

Hvis du vil lave sådanne kæder skal du bruge:

– Snor (Anoraksnor eller møbelsnor, alt efter hvor tyk du vil have den)

– Garn (Ikke for kraftigt – broderitråd kan også sagtens bruges)

– Endedutter (Erfaring har nu lært mig, at det er nemmere at starte med at købe endedutterne og så finde snor der passer i omkreds, end den anden vej rundt)

– Et lille stykke kæde

– Smykkelås

Jeg startede med at lægge snoren op i den “krussedulle” jeg gerne ville have. Derefter bandt jeg et stykke garn om de steder jeg ville have det samlet. Med tusch afsatte jeg mærker på snoren, der hvor jeg havde bundet dem sammen. Denne del kan man jo godt springe over og vente med at forme snoren til man har viklet garn omkring, men nu er jeg typen der godt kan lide at vide hvad der skal ske fremadrettet (#kontrolfreak), såååå…

Rope:yarn necklace 4

 

Så startede jeg ellers bare med at vikle. Jeg viklede fra midten og ud mod enderne, for det er nemmere at afslutte i en ende, end at starte der. Som det kan ses på billedet satte jeg en lille markeringssnor fast, hver gang jeg nåede til et af de punkter jeg havde afmærket.

Rope:yarn necklace1

 

Ca. 2 mm før enden viklede jeg lige et par omgange baglæns og limede så snoren fast med en gang klar lim. Egentlig havde jeg inden da, sat et lille stykke dobbeltklæbende tape rundt om enden for at sikre det ekstra meget, men det behøver man altså ikke (her er vi tilbage ved #kontrolfreak).

Rope:yarn necklace3

 

Derefter limede jeg endedutten på og satte en smykkelås i den ene ende og et stykke kæde (en enkelt O-ring kan også gøre det, hvis du ikke behøver at kunne justere længden) i den anden ende.

Rope:yarn necklace5

 

Til sidst samlede jeg igen “krusedullen” ved hjælp at markeringssnorene og syede et par gange frem og tilbage gennem snorene.

Rope:yarn necklace9

 

Og så var den færdig!

Rope:yarn necklace7

Jeg går nu og leger med tanken om at lave en halskæde mere efter samme princip – men denne gang større og med et mere skulpturelt udtryk. Wearable art, vel nærmest… Mere om det senere, hvis alt går vel.

Jeg håber I nyder solskinnet derude. Svenskeren og jeg sad for første gang i år på en fortovscafe og spiste frokost igår. Der er ikke meget der slår dét!

God søndag! :-)

 

 

Reklamer

10 meninger om “DIY: Rope/yarn necklace

    1. Mange tak Maria! :-) Jeg kan desværre ikke helt prale af selv at have udtænkt ideen, men jeg synes netop også den er lidt anderledes end dem der ellers er at finde på Pinterest.
      Tak for din fine kommentar :-)

  1. Det er bare de smukkeste statement, du har fået skabt! Kan godt forstå de er showstoppers, er helt vild med dem. Tusind tak for den dejlige vejledning og det lyder som den skønneste tur i solskin. Håber I får en smuk uge!

  2. Årh Mette. Hvorfor har døgnet ikke 72 timer så jeg kunne nå at prøve alt det jeg gerne ville prøve? Uhhh en FED halskæde. Jeg vil også lave sådan én.
    Også vil jeg altså lige sige at jeg får SÅ mange beundrende kommentarer på den halskæde jeg fik af dig i fødselsdagsgave:-)

    1. Hvor er det dejligt at høre Karina :-) Jeg går stadig ind imellem og tænker om jeg skulle begynde at sælge dem igen, men det er jo det der med de manglende timer i døgnet ;-)
      Jeg synes bestemt du skal prøve at lave sådan en kæde her – eller måske kunne det være et projekt når vi skal mødes i maj…? :-)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s