DIY Re-fashion: Fra én blondesag til en anden

Så har jeg igen klippet en af mine kjoler i stykker. Denne gang gik det ud over en blondesag, som jeg har haft på én gang. Problemet var vist at den var lidt for fin. Nederdelen kan til gengæld nedtones lidt med en sweatshirt eller en denimskjorte, og er derfor blevet brugt flittigt siden.

Desværre fik jeg ikke taget billeder af selve processen, men jeg vil prøve at forklare mig så godt jeg kan.

Blondekjole

Jeg valgte den meget nemme løsning, som var at klippe overdelen af, et godt stykke over sammensyningen i taljen. På den måde fik jeg faktisk en fin lining forærende, da jeg bagefter blot skulle lave et ombuk og sy en stikning oven i den, der allerede fandtes i sammensyningen.

Bredden på ombukket afgøres af hvor bredt et elastik man vil have i. Jeg valgte at bruge et bredt elastik, så jeg kan sætte et bælte i taljen hvis jeg skulle have lyst til det.

Blondenederdel2

En lille detalje ved den forhenværende kjole var, at den havde lynlås i siden, som fortsatte ned i underdelen. Men jeg besluttede mig for at udnytte den, da nederdelen, trods elastikken i taljen, ville blive lige til den stramme side. Så jeg klippede simpelthen bare ‘tænderne’ af det der var tilbage af lynlåsen og syede to tryklåse i åbningen i stedet. Og nu går på- og afmonteringen meget bedre!

Blondenederdel3

Færdig!

Blondenederdel1

Reklamer

6 meninger om “DIY Re-fashion: Fra én blondesag til en anden

  1. Hvor er den blevet fin :-) Må indrømme du prikker til min dårlige samvittighed. Jeg vil så gerne igang med at sy lidt tøj igen, men det er som om lysten til at sidde ved symaskinen er helt forsvundet. Håber lidt forår kan hjælpe :-) god weekend søde!

    1. Det kender jeg jo kun alt for godt. Men lysten skal nok komme igen – bare rolig. Indtil da skal du bare nyde dine andre projekter uden dårlig samvittighed. God weekend til dig :-)

  2. Den er SUPER smuk kære Mette! Du er så ferm til refashion, det blir simplethen en ren showstopper til sommer! Hm.. Har en del kjoler som kunne bruges til projektet, men tror ikke jeg ville få samme resultat! Fedt med refashion, tusind tak for tip og idéen!!!

    1. Tak Mette. Og det var sandelig så lidt! Jeg synes bare du skal kaste dig ud i det, for jeg har set hvad du kan udrette med en symaskine :-) Ha’ en dejlig weekend søde Mette!

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s