Noget om Bob Dylan og tatoveringer…

Jeg vil egentlig bare lige checke ind med et lille hej og en update fra tegnebordet. Jeg har tilbragt en weekend i selskab med Bob Dylan, Tato-Jack, Tato-Jim, Brooklyn Pete, Tusch-Hans og alle de andre rødder fra Nyhavn og en lille ide og en masse inspiration er begyndt at slå rødder i min bevidsthed.

Jeg lånte nemlig et par bøger i fredags, om dansk og nordisk tatoverings historie og jeg har været helt væk i historier om de hårde gutter i Nyhavn, som fra slutningen af 1800-tallet og op til 70’erne har været medvirkende til at gøre tatovering til det alle-mands-eje, som det er idag. Det er fascinerende læsning, I tell you. Og ikke for sarte sjæle. Én af de særlig grove fyre var f.eks. Tato-John, også kaldet Dullerknalder (gæt selv hvorfor…), som var den mest fordrukne af dem alle – ofte tatoverende på to flasker whisky om dagen. Han døde, ikke overraskende, af druk i 1982.

Tato-Jack fra Nyhavn 17
Tato-Jack fra Nyhavn 17 – en af de mest berømte adresser i tatoveringsverden.
Travl dame...
Travl dame…
Tato-Jim in action
Tato-Jim i aktion.

Samtidig har jeg fået taget hul på tegnebylden, om man så må sige. For det er ind imellem en byld der skal prikkes og kradses lidt i, før den giver sig. Men når den så brister, så er følelsen åh så god… For at hjælpe mig lidt på vej, opfordrede Svenskeren mig til at starte med en tegning af Bob Dylan. Til ham. Om jeg har præstationsangst, spørger du? Nej da! Manden er kun en rasende god tegner/maler selv og ovenikøbet så stor en Dylan-fan, at han bærer hans portræt på sin venstre arm. Stille og roligt…

Bob
Bob – work in progress.
En svensk overarm...
En svensk overarm…

Og således kører det hele i ring, for nu er vi tilbage ved tatoveringerne. Jeg kan godt lide ideen om, at man fortæller sin livshistorie i billeder på sin krop. Det giver god mening (så længe det er med omtanke, forstås). Jeg har meget længe været fascineret af tatoveringer og har også meget længe gerne ville lære at tatovere, og det skal nok komme til at ske en dag. Havde jeg haft råd og været mere beslutsom, havde jeg nok også haft flere, end den ene lille fjer der sidder på mit håndled. Også det skal nok komme en dag. Men lige nu har jeg lyst til at tegne tatoverede mennesker og mennesker der tatoverer. Det er drengene i Nyhavns skyld.

“Som Soya i Sovsen og Kaffe med Sprit, gir’ en Tatovering dit Liv Kolorit”. Amen.

 

To be continued…

 

 

 

English recap: This weekend was spend in the company of Bob Dylan and a bunch of bad guys from Nyhavn, Copenhagen. I have been reading about how Nyhavn was the capital of nordic tattooing in the early 1900’s, and about the rough lives lived by the tattoo artists of that time. Some day I want to learn the art of tattooing. Also I have been working on a portrait of Bob Dylan for my boyfriend, who happens, not only to have at Dylan portrait tattooed on his arm, but also to be a brilliant artist himself. Oh the pressure…!

 

 

 

Advertisements

4 meninger om “Noget om Bob Dylan og tatoveringer…

  1. Dejligt sådan at fordybe sig i noget som fascinerer en. Den er super flot din tegning! Skønt med Dyland lige ved sin side også en endda på en dejlig svensk overarm :-) ha en smuk dag søde Mette

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s