Paralysis by Analysis

I think

Jeg går og gør mig en masse tanker for tiden, om hvordan jeg bruger min tid. Der er ingen tvivl om at bloggen her sluger en stor del af den og da jeg startede den i juli sidste år, havde jeg også stærkt brug for et sted at lægge meget energi og fokus. Men den seneste tid er den begyndt at tage for meget fokus fra en anden meget vigtig ting i mit liv. Kunsten.

Hele mit liv har jeg tegnet og malet og det er så stor en del af min identitet, at jeg ikke på nogen måde kan vælge det fra. Mentalt, i hvert fald. Selv i de år (i 20’erne, hvor fester og venner fyldte mere) hvor jeg nærmest ikke rørte en blyant, betragtede jeg stadig mig selv som tegner. Men nu begynder det igen at kræve mere og mere plads. Måske mere end nogensinde. Min lyst til at udvikle og arbejde med min kunnen, har vokset sig ret stor på det seneste og hvis jeg ikke skulle tænke på tid og økonomi ville jeg utrolig gerne på Kunstakademiet eller en anden kunstnerisk uddannelse. Måske bliver det en realitet på et tidspunkt, men indtil da må jeg bruge af den fritid jeg har til rådighed.

Art is honey

Der er blot ét problem. Jeg bliver gang på gang og hele tiden ramt af begrebet Analysis Paralysis. I alt sin enkelhed betyder det, at jeg bliver handlingslammet af at tænke for meget over hvad jeg gerne vil med mine tegninger, inden jeg overhovedet er gået i gang. Jeg tænker tingene ihjel. Og således tænker jeg altså hele mit kunstneriske virke (og dannelse) ihjel, mens jeg sidder og leger med perler og syr mit tøj om og bliver småstresset over at jeg ikke når alt det jeg gerne vil. Det kaldes vistnok at gabe over for meget…

I bund og grund er det jo ganske enkelt. Det handler om at vande græsset, der hvor man gerne vil have det til at gro. Og lige nu hælder jeg masser af vand på noget der egentlig gror stødt og roligt af sig selv (ja, der sammenlignede jeg så åbenbart lige bloggen med en sukkulent?! But you get the picture, jæs?). Så fokus må flyttes. Fra det der gror med kun lidt vand, til det der skal vandes ofte. Forhåbentlig bliver denne ‘flytning’ ikke noget der kommer til at kunne ses så tydeligt udadtil på bloggen, men en lillebitte smule længere mellem indlæggene bliver der måske. Til gengæld håber jeg så, at bloggen vil fortsætte med at være et lystbetonet projekt og ikke en stress faktor og at kvaliteten indholdet vil bære præg af det. Jeg kan heller ikke udelukke, at jeg i ny og næ kommer til at poste et indlæg om mit nye fokuspunkt. Tænker at jeg forpligter mig selv lidt mere ved det.

Elvis Who?

Jeg håber meget at I stadig er med mig, selvom der bliver rokeret lidt rundt i den mentale legestue. I er sgu så søde! :-)

 

 

 

Advertisements

4 meninger om “Paralysis by Analysis

  1. Puha Mette det var mange eftertænksomme ord :-) Det er dejligt at læse, at du når at ændre fokus før du kører træt i bloggen! Det tror jeg vi er mange der er glade for :-) Jeg har også tænkt en del over hvornår jeg føler bloggen tager for meget tid… For det kommer det er jeg ikke itvivl om. Og hvordan tackler man så lige det?
    Jeg ville elske at følge med i din kunst og tegnerier! Og krydser fingre for det bliver en del af bloggen. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med kunsten :-)
    -og så synes jeg det lyder som en rigtig god idé, den med kunstakademiet!
    Knus fra Frk. Hansen

    1. Kære Frk. Hansen, 1000 tak for de opmuntrende ord. Det er jo en sjov størrelse, det her bloggeri. I udgangspunktet gør man det jo fordi det er sjovt, givende og en hel masse andre gode ting. Og når så de faste læsere bliver flere og flere, bliver det endnu sjovere og endnu mere givende. Men lige pludselig også lidt forpligtende. For man har jo ikke lyst til at skuffe dem, der godt gider at sidde derude og følge med. Så ja, hvordan tackler man lige det?
      Dejligt at høre, at du har lyst til at blive hængende alligevel :-) Kram herfra!

  2. Her rammer du altså bare endnu engang ned i noget jeg også går og tænker (alt for meget) på. Gå endelig i gang med at vande kunsten, ja sæt dog for himmelens skyld dog en hel sprinkler i gang – go for it! Det gør ikke noget, at der kommer lidt længere imellem dine indlæg jeg har s.. tit siddet og tænkt hvor du dog finder tiden til det. Jeg syntes du laver nogle brandgode indlæg, for det er så tydeligt at du har noget på hjertet og at du gør dig umage – jeg vil stadig læse med! :-) Død over paralysis by analysis, længe leve processen! ;-)

    1. Åh Eva, hvor gør det mig glad at læse din kommentar! 1000 tak! :-) Ja, jeg har jo læst lidt på din blog om, at du også går og grubler over hvad der skal ske. Og måske er du også enig med mig i, at hvor dejlig kreativitet end er, så kan det også ind imellem føles som en plage. Hvis man vil for mange ting. Og synes at det er det ‘eneste man har’. Håber virkelig at du nærmer dig nogle svar.
      Jeg starter en sprinkler. Længe leve processen! Og tak, igen :-)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s