DIY: Halskæde – helt enkelt med simpelt på

Det her er så nemt, som at stjæle slik fra et barn (er det nu egentlig også så nemt igen…?), men nogle gange kan det simple have stor effekt. Jeg synes i hvert fald at denne kæde er ret fin, på den underspillede måde. Og så tager den et øjeblik at lave.

 

 

Du skal bruge:

– Et stykke kæde i passende længde (passende længde til mig var ca. 52 cm)

– 5 perler. Hvad som helst kan bruges. Blot skal hullet i perlen være stort nok til at kæden kan gå igennem

– En lås

– 3 ringe

– En bidetang og en rundtang (eller andet til at holde de små ringe med)

 

1. Forbind låsen og den ene ende af kæden med en ring.

 

2. Kør perlerne på kæden. Og sæt derefter en ring i den anden ende af kæden. Færdig! Men men… Hvis du er vægelsindet som jeg, kan du klippe kæden over på et udvalgt sted (= der hvor du synes den har en passende længde) og forbinde de (nu) to stykker kæde med en ring. Og pludselig har du mulighed for at bære kæden i to længder.

 

Og nu vi er ved vægelsindethed, så er jeg også typen der ikke kan bestemme mig for farver. Så jeg har nu et lille perleudvalg i tre farver, som jeg kan skifte med. Jeg åbner blot ringen der holder låsen og kæden sammen, tager den af, skifter perler, og sætter den på igen. En tre-i-én’er!

 

Da det nu var så nemt, lavede jeg også lige en til min mor i fødselsdagsgave. Denne gang bare med sølvkæde og blå-ish perler.

 

 

Advertisements

9 meninger om “DIY: Halskæde – helt enkelt med simpelt på

  1. De er simpelthen super smukke og nemlig på den underspillet måde! Mmmm, super lækkert tilbehør, som man bare ikke kan få nok af! Virkeligt skønt, nem og billig måde at upgrade looket på. Er vild med din skjorte og gevirene :-) tak for smuk DIY og ha en dejlig aften.

    1. 1000 tak! :-) Man kan nemlig aldrig få for meget tilbehør! (herunder hører naturligvis også sko og tasker ;-)) Ha’ selv en dejlig aften og tak for din søde kommentar.

  2. Jeg har lige fundet din blog, og er helt vild med den! Du har godt nok lavet nogle fine ting! :) Jeg bliver follower med den samme! :)

    1. Hej Tara.
      1000 tak! Og velkommen til :-) Jeg er faktisk stødt på din blog før, og har nu gengældt dine fine gestus, for det er altså også nogle voldsomt gode ting du laver. Er især helt forelsket i dit HAMA perle cover. Genialt! :-)

      1. Ej hvor sjovt at du også var stødt på mig, og jeg er glad for du kan lide mine ting :) Jeg synes ikke der er noget bedre end når man finder en ny, god (dansk) DIY-blog!

      2. Det kan jeg helt sikkert, og jeg kunne ikke være mere enig! Det er herligt at udveksle gode ideer med andre kreative sjæle :-)

  3. Jeg faldt over din blog ved et tilfælde (i min søgning på en fin perlekæde) og er helt vild med din ide her! Jeg er dog overhovedet ikke kreativ og havde aldrig forestillet mig at jeg skulle kaste mig ud i at lave min egen perlekæde. Så jeg ville lige høre, hvor du har købt kæde, perler og værktøj henne?
    Hilsen Tina

    1. Hej Tina:-)
      Dejligt at høre, at du ligefrem kan blive inspireret til at lave din egen halskæde nu :-) Perlerne købte jeg i sin tid i Beadhouse i Vendersgade, København K. Men jeg har set lignende perler i mange hobbybutikker, så hvis du starter din søgning i f.eks. Panduro Hobby, hvor de også har både kæde og værktøj, kan du sikkert finde alt du skal bruge. Rigtig god fornøjelse med projektet :-)
      Hilsen Mette

      1. Hej Mette,
        tak for tippet, jeg vil starte i Panduro. Jeg fik også søgt mig frem til Beadhouse og de har da virkelig nogle fine keramiske perler! Jeg håber det bliver en succes – det ser i hvert fald simpelt nok ud, så mon ikke selv jeg ti-tommelfingre kan finde ud af det :)
        Hilsen Tina

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s