DIY: Lav kunst på den fede måde

 

 

 

 

Jeg er af den opfattelse, at alle mennesker har potentialet til at kunne tegne. Vi har allesammen som børn, tegnet og malet lystigt afsted – nogle af os glemte så bare at stoppe, da vi blev ældre. Men det betyder, at vi alle, mere eller mindre, har haft det samme udgangspunkt. Og udfra det, mener jeg at alle kan lære, eller måske nærmere og mere vigtigt; få noget ud af at tegne. Jeg tror meget på konceptet kunstterapi. Det at tegne og fordybe sig i processen, kan være direkte terapeutisk og meditativt. Og er godt for sjælen på så mange måder.

Der findes en teknik, hvorved man ved en helt enkel metode kan frembringe de mest fascinerende billeder. Jeg er først for nylig, og ved et tilfælde, blevet opmærksom på denne teknik, da jeg stødte på en billedkunstlærers blog. Han brugte metoden til sine 4. klasses elever og det kom der fantastiske resultater ud af. Jeg håber, at du også har lyst til at prøve denne metode af og jeg vil faktisk utrolig gerne høre hvad du synes om det. Hvad du fik ud af det, osv… Så tøv endelig ikke med at smide en kommentar i postkassen.

Du skal bruge:

– Et stykke papir (start med A4 for overskuelighedens skyld)

– En god sort tusch/filtpen (jeg bruger Faber Castell Multimark str. S og Staedtler Pigment Liner str. 0,3)

– Evt. farveblyanter eller tuscher til at farvelægge det færdige resultat

 

1. Lav en streg tværs over papiret. Stregen skal være som et bakket landskab og ikke som en rutchebane… Afsæt ca. 8 punkter på linien. De to yderste punkter skal sidde forholdsvis tæt på kanten af papiret, resten må godt være varierende i afstand.

 

2. Begynd så at forbinde punkterne med buede streger. Ved de to yderste punkter fører du stregen usynligt ud af papiret (som på højre side af billedet – den smuttede lige for mig venstre side ;-)). Størrelsen, faconen og retningen på buerne er fuldstændig op til dig. Blot må buerne ikke krydse over hinanden, altså springe et punkt over.

 

3. Du kan sagtens afslutte en orm (??) og begynde en ny mellem to andre, som i det højre hjørne på billedet, alt efter hvordan du får formet motivet og der begynder at komme bevægelse i det.

 

4. Når du har afsluttet den øverste del af papiret, vender du det om og gør det samme igen. Men om du starter i højre eller venstre side, eller hellere vil tegne nedefter, i stedet for opefter, gør ingen forskel. Gør det, som du finder bedst.

 

5. Når papiret er fyldt ud, kan du “samle” det hele ved at tegne og udfylde lidt huller oveni i de streger der møder hinanden mellem ormene. Det giver samtidig lidt mere dybde i billedet.

 

6. Du kan nu vælge at farvelægge dit billede. Jeg har her brugt en sort farveblyant, men det vil også gøre sig godt i farver, tror jeg. For give billedet endnu mere dybde, skal du lægge farven, således at den er mørkest ude i kanten og bliver lysere ind mod midten. Det reguleres ganske enkelt med trykket af blyanten. Og nu har du produceret din egen kunst. Fedt ikke!?

 

Jeg lavede endnu én, men denne gang med en tyndere filtpen (den der hedder Staedtler pigment liner 0,3) og så tilføjede jeg et punkt mere, 9 ialt, så det blev lidt tættere. Det giver tydeligt en anden effekt, så du kan altså variere udtrykket ret meget med valget af tuschstørrelse og antal punkter.

 

God tegnelyst!

 

 

 

Advertisements

25 meninger om “DIY: Lav kunst på den fede måde

  1. Åh hvor er det fint Mette! Super flot og fed kunst du har fået lavet! Ja man blir aldrig for gammel til at tegne og det er jo helt meditativt! Jeg elsker at zentangle! Har savnet dig og glædet mig til at se, det næste du fandt på :-) super fedt. Tak for fedt kunst kig og ha en dejlig aften

  2. Godt tip. Har lige prøvet det lidt, mens mine piger tegnede. Det var nemt at få til at “ligne” noget. Det blev ganske udemærket, og jeg blev vældig populær hos pigerne. Men for at det sådan skal blive rigtig flot, skal jeg nok lige prøve et par gange mere, og nok ikke lave rækkerne så lige som jeg ellers startede med :-)
    Jeg har allerede planlagt mange forskellige måde at farvelægge dem på :-) Jeg har faktisk slet ikke tid til fuldtidsarbejde…..

    1. Fedt Kristine! :-D Jeg skal gerne indrømme at min, den første også blev for lige i rækkerne, men jeg tror det er fordi man tænker for meget over det man laver. Når først hjernen bliver slået fra så går det forrygende. Klø endelig på med dem :-)

    1. Hej Eva
      1000 tak :-) Og tak fordi du vil lege med i give away’en også. Du er hermed noteret for en gøglerugle :-) Jeg synes helt sikkert, at du skal prøve at kaste dig over denne teknik – man bliver bidt af det! Velkommen til og tak for dine kommentarer :-)

  3. Hold da helt op det ser godt ud. Det skal jeg helt sikkert forsøge mig med senere i dag. tak for vejledningen. gid weekend når du kommer dertil.

    1. Hej Sine
      Det var skisme så lidt :-) Jeg håber du får glæde af det og synes det er lige så sjovt, som jeg gør. Rigtig god weekend til dig :-)

  4. .. Jeg læste dette indlæg og sad med følelsen af, at jeg allerede havde læst det! Det går så op for mig, at jeg ubevidst er kommet til at scrolle ned over indlæggene på Bloglovin, hvorved jeg tilfældigt var endt på en dato, som jeg forvekslede med i går.. Haha, dumme mig. Men det er altså stadig et godt indlæg! :D

  5. This is the best tutorial I’ve seen for this – explaining how it’s actually done. I’ve done it tracing objects and my hand. I’ve posted the top photo and one of the other photos and a link back to your tutorial on my truebluemeandyou Tumblr blog.

    1. Thank you so much for the link and kind words! :-) I was wondering what caused the sudden huge increase of visitors on my blog. Now it makes sense. That is so cool! :-)

  6. Total fedt og super vejledning. Det er jo utroligt hvad der kommer frem og totalt umuligt at lave to ens :-))

  7. Fedt! Det må jeg give mig i kast med :) hvad hedder bloggen du blev inspireret af?
    Hvor har du forresten købt “Faber Castell Multimark str. S og Staedtler Pigment Liner str. 0,3” :)

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s