DIY: Fra kjole til nederdel

Da jeg for ikke så længe siden deltog i en Wardrobe Challenge, iværksat af Ida henne fra Idas Ideer, så jeg mig nødsaget til at gennemgå hele min garderobe fra A til Z. Det viste sig, ikke at være nogen dum ide, da jeg faktisk fandt en hel del ting, som jeg egentlig havde afskrevet , men som ikke var kommet længere end til kælderen. Og en god del af de ting, har jeg taget op til revision igen. Bland andet denne kjole. Jeg har haft den på én gang. Efterfølgende har jeg fået analyseret mig frem til at det er overdelen på kjolen, jeg ikke helt er venner med. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide farverne, mønstret og det flagrende udtryk underdelen har. Så nu har jeg delt den to.

Den gode nyhed var, at kjolen var lavet i to dele. Den dårlige nyhed var at den var syet sammen frygtelig mange gange. Først var delene syet sammen med hinanden, derefter var elastikken syet i. Og så syet sammen endnu engang, så elastikken blev skjult mellem de to stykker.

Jeg startede med at sprætte den første syning op, så jeg kom ind til elastikken og dér hvor overdel og underdel var syet sammen.

Derefter tog jeg en rask beslutning om at springe over hvor gærdet var lavest (Jo! Det må man godt. Hvis resultatet bliver godt og der er 25 grader udenfor). Så jeg klippede overdelen af. På den måde kunne jeg bibeholde elastikken og nøjes med at sy det brede stykke elastik jeg havde valgt at bruge, udenpå.

Når man skal sy elastik, linning eller lign. på et andet stykke, er det en god ide, at dele begge dele op med nåle. F. eks i 1/4 eller 1/8 dele.  Det gør det nemmere at få sat delene sammen på den rigtige måde og med den rigtige fordeling.

Elastikken blev syet sammen (sammensyningen placeret midt bag) og derefter syet ovenpå den eksisterende elastik i det der nu var blevet en nederdel.

Slutteligt syede jeg et stykke broderitråd på elastikken i hver side, så man også kan bruge et bælte uden at det smutter nogen steder.

Sådan endte den med at se ud. Jeg tror faktisk at jeg bliver ganske glad for den. Og så tog det ikke mere end godt og vel en time, alt i alt.

Nu vil jeg så gå og kigge lidt på overdelen og se om jeg kan få et eller andet ud af den, så også den måske kan få et ekstra liv.

Advertisements

2 meninger om “DIY: Fra kjole til nederdel

What's on your mind?

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s